Spring til...

Guldagergaard

En gård der har dannet ramme om frugt- og planteavl og som i dag tiltrækker keramikere fra hele verden

Frugtavler Kresten Troelsen kommer til Skælskør fra Jylland i 1910, hvor han skaber stedet Guldagergaard. Troelsen og hans familie driver landbrug og importerer sjældne planter og træer på deres rejser rundt i Europa. Væksterne plantes i gårdens have, som fortsat ser ud som dengang den blev tegnet i 1900-tallet.

Udviklingen i landbrug og byer ændrer sig markant fra 1960’erne og frem og besværliggør også landbrugsdrift for Guldagergaard. Stedet sælger efterhånden ud af jorden, der ligger attraktivt i byen Skælskør. Starten på Guldagergaards nye anvendelse som keramisk center begynder i 1997.

Gennem tiden har kommunens godser og gårde tiltrukket malere, digtere og forfattere.

Helt i samme ånd lader keramikere fra hele verden sig nu inspirere af faciliteterne og de smukke omgivelser. Gården ligger i dag midt i Guldager Bypark og rummer stadig de gamle sjældne træer og planter, ligesom parken danner ramme om udstillede keramiske værker.

1 / 0

Fakta om Guldagergaard

  • Guldagergaard er en selvejende institution.
  • Skulpturparken er åben for besøgende.
  • Guldagergaard huser en permanent samling skabt på stedet.
  • Parken bruges til forskellige offentlige arrangementer.