Vandbæreren
LIDT OM MIG SELV
Dag ud og dag ind bærer jeg et kar, som aldrig tømmes for vand. Vægten får mig til at krumme ryggen. Alligevel virker jeg ikke tynget. Min ungdommelige styrke forhindrer associationer i den retning. Jeg er
Dag ud og dag ind bærer jeg et kar, som aldrig tømmes for vand. Vægten får mig til at krumme ryggen. Alligevel virker jeg ikke tynget. Min ungdommelige styrke forhindrer associationer i den retning. Jeg er Vandbæreren fra 1929, billedhuggeren J. J. Bregnøs udgave af det græske sagn om danaidernes kar.
Myter og sagn er mundtlige beretninger om hændelser, der siges at have fundet sted engang. I Korsør, Athen eller hvor som helst på kloden overleveres historier fra generation til generation, og nogle skrives endda ned. Efter sigende blev danaiderne tvunget til at gifte sig med deres fætre, men dræbte de påtvungne ægtemænd straks efter brylluppet. Som straf måtte danaiderne fylde et gennemhullet kar med vand i underverdenen Hades. Arbejdet var ørkesløst, ligesom i myten om Sisyfos og hans skønne spildte kræfter.
Mit arbejde på Caspar Brands Plads går i ring. Dog ligner det en leg mere end noget andet. Fra karret strømmer vandet ned ad min nøgne krop og videre til de åbne dyremunde på etagerne nedenunder. Jeg skal forestille at forsyne dem alle med vand. Bregnø havde sans for sødme og harmoni. Entreprenør H.J. Henriksen betalte for hele herligheden. Det siges, han snød i skat, og at jeg var en slags plaster på såret. Det siges også, at han foragtede kommunens skatteopkræver og sørgede for, min bagdel fik retning mod vinduet i hans kontor. Men måske det bare er en myte.
I Rådhushavens brolægning findes en lille sten, nedlagt til minde om en almindelig borger og populær medarbejder hos kommunen: Stig Hansen, fuldmægtig på Korsør Rådhus. Jeg kendte ham godt. Vi var en slags kollegaer, begge vandbærere af en art. Han testamenterede i 2004 sin opsparede formue til Korsør Kommune via en fond for almene og kulturelle formål. Korsør og Halskov har siden fået flere kunstværker i gave. Blandt dem er skulpturerne i fuldmægtigens mindeanlæg, som gemmer sig rundt om hjørnet. For få år siden fik jeg nyt liv efter en grundig restaurering. Jeg håber på en gentagelse i cirka 2100. Min mulige evighed afhænger af kommende generationers velvilje.
Vandbæreren. J.J. Bregnø (1877-1946). Bronze og travertin. Opstillet i 1929. LIDT OM MIG SELV giver stemme til kunstværker i Slagelse Kommune, der befinder sig i offentlige rum. Tekst ved forfatter Gitte Broeng.