Langdysse ved Kongsmark Strand

Dysser er fra bondestenalderen (4000-700 f.v.t.) og er de ældste stenbyggede gravanlæg.

Langdyssen er bygget mellem 3600 og 3200 f.v.t. Den har to gravkamre. Omkring kamrene har der været en pakning af runde sten og knust flint for at stabilisere dem og forhindre jord og regnvand i at trænge ind.

I det ene kammer fandt arkæologer rester af et skelet, begravet i siddende stilling. Med sig havde den døde en stridsøkse, en flækkekniv, en benpren og en ildsten. En tværpil af flint antyder, at han også havde bue og pil med.

På marken nord for dyssen fandt man i 1946 resterne af en boplads fra samme periode.

Vil du se Langdyssen?

Find den på:
Støvlebækvej, 4220 Korsør

Siden er sidst opdateret 3. oktober 2019